Det er Danmark i en nøddeskal. Digitaliseringsministeriet har trukket i land på erklæringen om rent faktisk at gøre noget for den digitale suverænitet. Den første udgave af historien lød ellers på, at de ville gå forrest i et skift til åbne, open source-systemer som Linux og LibreOffice. Men ak nej, det var en misforståelse at tro, ministeren rent faktisk turde mene noget eller gøre noget.

Det var ellers blevet slået stort op i Politiken, og ministeren kunne for en stund nyde rampelyset på en dagsorden, hvor Digitaliseringsministeriet ellers har været håbløst bagud i forhold til de nye realiteter, den voksende udfordring fra Washington og selv vores venner i Tyskland.

Nu er det blevet "uddybet" til at være et ynkeligt, minimalt og frivilligt pilotprogram, der skriger: "Hvis vi gør det absolut mindste, man kunne tænke sig på denne her dagsorden, forsvinder den mon så ikke i morgen?"

Latterligt. Uambitiøst. Så ærkedansk som det kan være.

Vi skal op i et helt andet luftlag, hvis vi vil have nogen udsigt til nogensinde at komme ud af afhængigheden. Gad vide, om der overhovedet findes politikere i Danmark, som kan forestille sig en dag, hvor Microsoft ikke er synonym med "computeren" i dot dk.

Man forstår godt hvorfor ambitiøse, kreative danskere bliver ved med at forlade andedammen til fordel for mulighedernes land.