Følgende tale blev givet i Folketinget d. 8 maj 2025 til digitaliseringsudvalgets høring om digital suverænitet. Video af min tale kan ses på X og hele høringen kan ses på Folketingets hjemmeside.
--
Mit navn er David Heinemeier Hansson. Jeg har i de sidste 30 år arbejdet med internettet. I 2003 skabte jeg Ruby on Rails, en open-source værktøjskasse til at lave webapplikationer. Den er blevet brugt til at bygge Airbnb, Shopify, GitHub, Zendesk, Square og over en million andre internet-tjenester.
Jeg har selv brugt Ruby on Rails som fundamentet i min egen forretning, 37signals, til at skabe projektstyringssystemet Basecamp og e-mailtjenesten HEY. En forretning, som jeg har brugt 20 år i USA på at bygge op, og som i dag omsætter årligt for hundredvis af millioner kroner.
Desuden sidder jeg i bestyrelsen for Shopify, der er Canadas næststørste virksomhed med en markedsværdi på knap 1.000 milliarder kroner og ansvarlig for 30% af alle e-handelsbutikker på internettet. Og som sagt også bygget på Ruby on Rails.
Det er med al den erfaring i bagagen, jeg for nylig er flyttet tilbage til Danmark. Både for at nyde vores yndige land og fantastiske hovedstad med min familie, men også for at hjælpe den næste generation af danske iværksættere med kapital og rådgivning. Det er blevet til millioninvesteringer i danske startups som Ziik, Workfeed, Turis og Servicelovers.
Det er på baggrund af de sidste tyve års investeringsresultater måske ikke de klogeste penge jeg nogensinde har fyret af. Stort set al vækst i internetbranchen er sket i USA i den periode. Danmark kan primært prale af at have ageret rugekasse for succeshistorier som Unity, Zendesk, og Trustpilot. Det samme gælder resten af Europa, hvor undtagelser som Spotify bekræfter reglen om, at al vækst sker i USA.
Men en ting er kloge penge, der søger det højeste afkast baseret på historiske data. Noget andet er visioner om, at det ikke behøver være sådan. At det hul, vi har gravet os ned i, når det kommer til både iværksætteri og digital suverænitet i Danmark, ikke er en naturlov. Vi har hver dag muligheden for at træffe nye valg og i hvert fald holde op med at grave hullet dybere.
Det amerikanske DARPA gav verden et decentraliseret vidunder med opfindelsen af internettet. Et system designet til, at kritiske systemer kunne overleve en atombombe smidt i New York eller Los Angeles. Og det vidunder har vi i vid udstrækning byttet for et spejl og en kam.
Og nu ser vi i det spejl et grimt billede af et land, der er fuldstændigt afhængigt af amerikanske techgiganter. Giganter, der både af lov og lyst er underlagt en amerikansk administration, der konstant er på kollisionskurs med danske interesser. I den situation nytter det ikke engang at bruge kammen til at smukke os.
Så hvad gør vi i stedet? Vi forarger os, når vi læser den ene avisoverskrift efter den anden om Grønland, hvor dårligt en allieret vi har været, eller hvor lidt styr vi har på vores eget forsvar. Men forargelse uden handling er patetisk.
Trump kan med rette sige: I har ikke kortene! I er fuldstændigt afhængige af vores techgiganter, så måske skulle I bare klappe kaje og aflevere Grønland eller hvad vi nu end beder om. Og det er jo svært at være uenig i den magtanalyse, som tingene står i dag.
På forsvarsområdet har vi indset at den analyse må ændre sig, og har hivet den helt store pengepung op. Det er klogt. Vi kan ikke længere regne med, at vores interesser altid er sammenfaldende med USA's.
Det ville også være klogt, hvis vi indså, at digitaliseringspolitik også er forsvarspolitik. At digital afhængighed undergraver vores evne til at opretholde en hverdag i Danmark, hvis tingene skulle spidse yderligere til. At måske det ikke var skide smart, at alle danske skolebørnsskemaer ligger på et Aula, der køres i Amazons sky, og som sagt derfor til hver en tid er underlagt den amerikanske administrations luner.
Så nu kommer jeg med mit første bud på, hvad vi skal gøre ved det: Det skal være slut med amerikanske skyer til offentlig IT i Danmark. Slut med alt, der kan slukkes med et pennestrøg fra Washington. Slut med Microsoft, slut med Amazon.
Det skal det være øjeblikkeligt, når det gælder nye udbud. Det cykelregister, som der har været på tale på det sidste? Det skal ligge i Danmark (eller som minimum i EU).
Det er det nemme valg. Det kræver kun et par nye paragraffer i kommende udbudsmateriale.
Det sværere problem er de eksisterende systemer. Jeg har ladet mig fortælle, at der er 30-40.000 forskellige IT-systemer i det offentlige Danmark. Alle dem kan man ikke få ud af deres nuværende hostingaftaler, hvis de ligger på amerikanske skyer, på nul komma fem. Men vi kan komme i gang.
Kineserne har et godt udtryk for det her: "Det bedste tidspunkt at plante et træ var for tyve år siden. Det næstbedste tidspunkt er nu."
Så lad os sætte en ambitiøs tidshorisont for digital selvstændighed, som vi gjorde det med klimamålene. Det kunne være, at vi skal have de 10 vigtigste systemer ud inden for 3 år, halvdelen af resten inden for 5, og være færdige efter 10.
Amerikanerne har ingen nykker over at vælge deres nationale leverandører først. The Buy American Act har siden 1933 givet amerikanske myndigheder ret til at foretrække amerikanske producenter i udbud. Der tilskrives 20-50% strafpris i sammenligningen på udenlandske bud over de nationale.
Hvad har vi? Vi har en rød løber til alt, hvad der står Microsoft på, som ofte bliver valgt, lige meget om det er dyrere eller ej. For der er da ingen kommunal IT-chef, der skal nyde noget af at vælge noget andet end det, alle de andre gør.
Hvilket bringer mig til forslag #2: Alle nye offentlige IT-systemer skal bygges med open-source værktøjer og drives på open-source platforme. Det er sådan, alle de store globale internettjenester er udviklet og drevet. Om det er Shopify, Meta, Google, X, Reddit eller Ebay. Alle gør det. Der er nul af disse globale tjenester, der er bygget på proprietær teknologi fra Microsoft eller andre.
Men i Danmark sidder vi stadig fast i en tidslomme fra slut 90'erne. Dengang hvor Microsofts Steve Ballmer prøvede at overtale verden om, at Linux og open source var en cancer. Det er simpelthen pinligt, at vi ikke har bevæget os videre siden da.
Det er dog ikke helt uden grund. Microsoft står for så meget af den danske digitale infrastruktur, at de gamle skræmmebilleder stadig finder vej ind i debatten, når de skal få politikere og embedsværk til at ryste lidt i bukserne over cybersikkerhed.
Jeg sad selv for en måned siden i Aarhus med en Microsoft-repræsentant til højre til en debat ved OffDig-konferencen, hvor det netop var disse skræmmebilleder, der kørte i baggrunden.
Og om det ikke skulle være løgn, så stod jeg senere samme dag på scenen til IT-Branchens årsmøde og skulle diskutere samme emne med endnu en Microsoft-repræsentant. Der var åh-så-ivrig for at sikre, at "vi får alle nuancerne med, og at det ikke er noget om enten/eller, men både/og". Alle de trætte argumenter for, at man helst ikke skal gøre noget, og hvis man gør noget, så ikke for meget, og da slet ikke for hurtigt. For status quo er en guldgrube for Microsoft.
Så vi bliver simpelthen nødt til at holde op med at invitere ulven ind til de fora, hvor vi diskuterer, hvordan vi øger sikkerheden på vores hønsehus.
Og så må vi hurtigst muligt sikre os, at de centrale institutioner inden for den offentlige IT-drift får deres selvstændighed tilbage. Det er pinligt at Statens IT's egen hjemmeside, for eksempel, kører på en Microsoft web server i en verden fuld af fanatiske open-source alternativer.
Men endnu værre har det været at læse om projekter, der allerede var konverteret til open source, og så blev hevet tilbage i hulen hos Microsoft. Som det var tilfældet med LibreOffice i Region Midtjylland, hvor 36.000 offentlige ansatte måtte droppe en gratis open source-løsning for at vende tilbage til den ultimative digitale afhængighed med en dyr Microsoft 365 kontrakt.
Eller hvad med den nye femårige aftale med Microsoft til 4,2 milliarder kroner, som staten netop har indgået. En fordobling i pris af den gamle aftale. Sidder skattekronerne virkelig så løst, at vi har brug for at sende 4 milliarder ekstra kroner i licensbetalinger til Seattle?
Det er ikke fordi, det er gratis at køre IT på open source, men det er uundgåeligt billigere, når licensbyrden er nul. Og de penge, der skal bruges, bliver som regel brugt på danske eller europæiske drifts- og udviklingsudbud. Pengene bliver altså lokalt.
Oven i hatten får vi så mulighed for at skifte leverandør på videreudvikling og drift af eksisterende systemer. Man skal ikke smide det hele i skraldespanden og starte forfra, når der skal et nyt udbud i gang på et eksisterende system. Så der er mindre spild, højere gennemsigtighed, og garanteret selvstændighed. Win-win-win.
Summa summarum
--
Mit navn er David Heinemeier Hansson. Jeg har i de sidste 30 år arbejdet med internettet. I 2003 skabte jeg Ruby on Rails, en open-source værktøjskasse til at lave webapplikationer. Den er blevet brugt til at bygge Airbnb, Shopify, GitHub, Zendesk, Square og over en million andre internet-tjenester.
Jeg har selv brugt Ruby on Rails som fundamentet i min egen forretning, 37signals, til at skabe projektstyringssystemet Basecamp og e-mailtjenesten HEY. En forretning, som jeg har brugt 20 år i USA på at bygge op, og som i dag omsætter årligt for hundredvis af millioner kroner.
Desuden sidder jeg i bestyrelsen for Shopify, der er Canadas næststørste virksomhed med en markedsværdi på knap 1.000 milliarder kroner og ansvarlig for 30% af alle e-handelsbutikker på internettet. Og som sagt også bygget på Ruby on Rails.
Det er med al den erfaring i bagagen, jeg for nylig er flyttet tilbage til Danmark. Både for at nyde vores yndige land og fantastiske hovedstad med min familie, men også for at hjælpe den næste generation af danske iværksættere med kapital og rådgivning. Det er blevet til millioninvesteringer i danske startups som Ziik, Workfeed, Turis og Servicelovers.
Det er på baggrund af de sidste tyve års investeringsresultater måske ikke de klogeste penge jeg nogensinde har fyret af. Stort set al vækst i internetbranchen er sket i USA i den periode. Danmark kan primært prale af at have ageret rugekasse for succeshistorier som Unity, Zendesk, og Trustpilot. Det samme gælder resten af Europa, hvor undtagelser som Spotify bekræfter reglen om, at al vækst sker i USA.
Men en ting er kloge penge, der søger det højeste afkast baseret på historiske data. Noget andet er visioner om, at det ikke behøver være sådan. At det hul, vi har gravet os ned i, når det kommer til både iværksætteri og digital suverænitet i Danmark, ikke er en naturlov. Vi har hver dag muligheden for at træffe nye valg og i hvert fald holde op med at grave hullet dybere.
Det amerikanske DARPA gav verden et decentraliseret vidunder med opfindelsen af internettet. Et system designet til, at kritiske systemer kunne overleve en atombombe smidt i New York eller Los Angeles. Og det vidunder har vi i vid udstrækning byttet for et spejl og en kam.
Og nu ser vi i det spejl et grimt billede af et land, der er fuldstændigt afhængigt af amerikanske techgiganter. Giganter, der både af lov og lyst er underlagt en amerikansk administration, der konstant er på kollisionskurs med danske interesser. I den situation nytter det ikke engang at bruge kammen til at smukke os.
Så hvad gør vi i stedet? Vi forarger os, når vi læser den ene avisoverskrift efter den anden om Grønland, hvor dårligt en allieret vi har været, eller hvor lidt styr vi har på vores eget forsvar. Men forargelse uden handling er patetisk.
Trump kan med rette sige: I har ikke kortene! I er fuldstændigt afhængige af vores techgiganter, så måske skulle I bare klappe kaje og aflevere Grønland eller hvad vi nu end beder om. Og det er jo svært at være uenig i den magtanalyse, som tingene står i dag.
På forsvarsområdet har vi indset at den analyse må ændre sig, og har hivet den helt store pengepung op. Det er klogt. Vi kan ikke længere regne med, at vores interesser altid er sammenfaldende med USA's.
Det ville også være klogt, hvis vi indså, at digitaliseringspolitik også er forsvarspolitik. At digital afhængighed undergraver vores evne til at opretholde en hverdag i Danmark, hvis tingene skulle spidse yderligere til. At måske det ikke var skide smart, at alle danske skolebørnsskemaer ligger på et Aula, der køres i Amazons sky, og som sagt derfor til hver en tid er underlagt den amerikanske administrations luner.
Så nu kommer jeg med mit første bud på, hvad vi skal gøre ved det: Det skal være slut med amerikanske skyer til offentlig IT i Danmark. Slut med alt, der kan slukkes med et pennestrøg fra Washington. Slut med Microsoft, slut med Amazon.
Det skal det være øjeblikkeligt, når det gælder nye udbud. Det cykelregister, som der har været på tale på det sidste? Det skal ligge i Danmark (eller som minimum i EU).
Det er det nemme valg. Det kræver kun et par nye paragraffer i kommende udbudsmateriale.
Det sværere problem er de eksisterende systemer. Jeg har ladet mig fortælle, at der er 30-40.000 forskellige IT-systemer i det offentlige Danmark. Alle dem kan man ikke få ud af deres nuværende hostingaftaler, hvis de ligger på amerikanske skyer, på nul komma fem. Men vi kan komme i gang.
Kineserne har et godt udtryk for det her: "Det bedste tidspunkt at plante et træ var for tyve år siden. Det næstbedste tidspunkt er nu."
Så lad os sætte en ambitiøs tidshorisont for digital selvstændighed, som vi gjorde det med klimamålene. Det kunne være, at vi skal have de 10 vigtigste systemer ud inden for 3 år, halvdelen af resten inden for 5, og være færdige efter 10.
Amerikanerne har ingen nykker over at vælge deres nationale leverandører først. The Buy American Act har siden 1933 givet amerikanske myndigheder ret til at foretrække amerikanske producenter i udbud. Der tilskrives 20-50% strafpris i sammenligningen på udenlandske bud over de nationale.
Hvad har vi? Vi har en rød løber til alt, hvad der står Microsoft på, som ofte bliver valgt, lige meget om det er dyrere eller ej. For der er da ingen kommunal IT-chef, der skal nyde noget af at vælge noget andet end det, alle de andre gør.
Hvilket bringer mig til forslag #2: Alle nye offentlige IT-systemer skal bygges med open-source værktøjer og drives på open-source platforme. Det er sådan, alle de store globale internettjenester er udviklet og drevet. Om det er Shopify, Meta, Google, X, Reddit eller Ebay. Alle gør det. Der er nul af disse globale tjenester, der er bygget på proprietær teknologi fra Microsoft eller andre.
Men i Danmark sidder vi stadig fast i en tidslomme fra slut 90'erne. Dengang hvor Microsofts Steve Ballmer prøvede at overtale verden om, at Linux og open source var en cancer. Det er simpelthen pinligt, at vi ikke har bevæget os videre siden da.
Det er dog ikke helt uden grund. Microsoft står for så meget af den danske digitale infrastruktur, at de gamle skræmmebilleder stadig finder vej ind i debatten, når de skal få politikere og embedsværk til at ryste lidt i bukserne over cybersikkerhed.
Jeg sad selv for en måned siden i Aarhus med en Microsoft-repræsentant til højre til en debat ved OffDig-konferencen, hvor det netop var disse skræmmebilleder, der kørte i baggrunden.
Og om det ikke skulle være løgn, så stod jeg senere samme dag på scenen til IT-Branchens årsmøde og skulle diskutere samme emne med endnu en Microsoft-repræsentant. Der var åh-så-ivrig for at sikre, at "vi får alle nuancerne med, og at det ikke er noget om enten/eller, men både/og". Alle de trætte argumenter for, at man helst ikke skal gøre noget, og hvis man gør noget, så ikke for meget, og da slet ikke for hurtigt. For status quo er en guldgrube for Microsoft.
Så vi bliver simpelthen nødt til at holde op med at invitere ulven ind til de fora, hvor vi diskuterer, hvordan vi øger sikkerheden på vores hønsehus.
Og så må vi hurtigst muligt sikre os, at de centrale institutioner inden for den offentlige IT-drift får deres selvstændighed tilbage. Det er pinligt at Statens IT's egen hjemmeside, for eksempel, kører på en Microsoft web server i en verden fuld af fanatiske open-source alternativer.
Men endnu værre har det været at læse om projekter, der allerede var konverteret til open source, og så blev hevet tilbage i hulen hos Microsoft. Som det var tilfældet med LibreOffice i Region Midtjylland, hvor 36.000 offentlige ansatte måtte droppe en gratis open source-løsning for at vende tilbage til den ultimative digitale afhængighed med en dyr Microsoft 365 kontrakt.
Eller hvad med den nye femårige aftale med Microsoft til 4,2 milliarder kroner, som staten netop har indgået. En fordobling i pris af den gamle aftale. Sidder skattekronerne virkelig så løst, at vi har brug for at sende 4 milliarder ekstra kroner i licensbetalinger til Seattle?
Det er ikke fordi, det er gratis at køre IT på open source, men det er uundgåeligt billigere, når licensbyrden er nul. Og de penge, der skal bruges, bliver som regel brugt på danske eller europæiske drifts- og udviklingsudbud. Pengene bliver altså lokalt.
Oven i hatten får vi så mulighed for at skifte leverandør på videreudvikling og drift af eksisterende systemer. Man skal ikke smide det hele i skraldespanden og starte forfra, når der skal et nyt udbud i gang på et eksisterende system. Så der er mindre spild, højere gennemsigtighed, og garanteret selvstændighed. Win-win-win.
Summa summarum
- Slut med amerikanske skyer øjeblikkeligt for nye systemer.
- Slut for eksisterende systemer inden for en kort årrække.
- Start med open source til al ny udvikling og drift.
Det er sådan, vi kommer i mål med den digitale suverænitet. Det er sådan, vi slipper af med den selvlærte hjælpeløshed. Det er sådan vi får gode kort på hånden.