Mathias Aggerbo

March 18, 2021

En tom kalender

Nogle uger har jeg mange møder. Der kan jeg godt få en følelse af at være vigtig og at have travlt:

"Jeg gør virkelig en forskel med alle dem jeg taler med."

Men inderste inde er det sjældent rigtigt.

I øjeblikket har jeg en uge stort set uden møder. Det er fantastisk. Vi ved alle at vi er mere produktive når vi ikke konstant skal sidde i møder. Der er tid til at fordybe sig og rent faktisk lave det arbejde der skaber værdi.

Jeg siger ikke at møder ikke er vigtige, de er af og til nødvendige. Jeg siger bare at når de ikke er der, mindes jeg om hvor fantastisk det er.

Jeg føler mig privilegeret over at de ikke er en del af min hverdag. For det betyder at jeg kan få lov at skabe i stedet. Og her til morgen betød det også at jeg kunne tage mig god tid til at aflevere mine børn på gåben. Sikke en gave.