Mathias Aggerbo

March 11, 2021

Gør noget

Når man arbejder med SEO og online marketing i det hele taget, kan det godt være svært at vælge hvad man skal satse på. Der går lang tid med strategiudvikling, diskussion af hvad vi tror på, budgetter, ROI'er osv.

Man kan analysere sig til lammelse. I stedet føles det godt at handle. Det er sådan vi foretrækker at drive vores virksomhed.

Jo, vi har strategi og planlægningsmøder. Jo, vi tænker før vi handler.

Men nogle gange er det bare snuden i sporet og så gøre noget. Og hvor føles det fantastisk.

Måske gør jeg noget forkert. Måske ødelægger jeg noget der virkede (en konstant frygt jeg har). Men når jeg handler så mindes jeg om hvorfor jeg har startet en virksomhed selv.

Det at skabe noget og sælge det online er en af de bedste følelser jeg kender.